HISTORIE

Historien om Pro-Grip

Hvordan det begyndte

Det første produkt, der blev udviklet til kemisk skridsikring, blev udviklet til brug på landingsbaner fortrinsvis i USA og Canada i 60´erne.

Her behøvede man ikke tage hensyn til overfladens udseende – om den blev lidt mere mat eller ruflet end oprindelig var ligegyldigt, når blot produktet virkede under våde forhold.


En videnskab

I årene herefter blev det en hel videnskab for nogle iværksættere at udvikle et produkt, der kunne anvendes til forskellige former for gulvbelægning – især fliser og klinker – og snart opstod der flere små forretninger, der tilbød denne helt nye form for skridsikring.

Siden er udviklingen fortsat, og i dag er man i stand til at skridsikre fliser, klinker, keramik, porcelæn, terazzo, tegl, beton, marmor, granit, andre natursten samt emalje med ét og samme produkt.


Mest anvendte metode i verden

Især USA, Canada og Australien var foregangslande hvad angår anvendelsen af dette nye produkt, men hurtigt fulgte flere europæiske lande med. Norge, Tyskland, Spanien, Italien, Portugal, Polen er lande, hvor kemisk skridsikring i dag er den foretrukne metode til forebyggelse af faldulykker.

I Danmark derimod er det først indenfor de senere år, at man har fået øjnene op for dette unikke produkt. Årsagen kan være, at man i Danmark ikke har nogen decideret lovgivning på området - blot anbefalinger fra blandt andet Arbejdstilsynet. I USA, Canada, Australien, Norge, Tyskland, Italien, Spanien og Portugal er der derimod meget strenge regler for skridsikkerhed i industrien.

Imidlertid arbejder man i EU regi for at få en samlet lovgivning for hele EU på området.

Kemisk skridsikring er den mest anvendte metode til skridsikring i verden og Jysk Skridsikring er efterhånden ved - som det første og største firma med dette speciale  i landet - at få et stort tag i det danske marked.


Pro-Grip først og størst i Danmark

Jysk Skridsikring producerer selv sit eget produkt til Skridsikring baseret på de erfaringer, der gennem årene er gjort med kemisk skridsikring. Jysk Skridsikring har eneret på både produkt og navnet Pro-Grip i hele Europa.

Jysk Skridsikring var de første til at introducere kemisk skridsikring i Danmark.